Vedtægter
Vedtægter
Bogerforeningens vedtægter har fra tidlig tid haft overskriften 'love', så det er stadig det originale dokuments tekst. I dag kalder man det vist kun 'vedtægter'.
I forbindelse med love/vedtægternes § 17, der formodes at stamme fra Borgerforeningens oprettelse i 1944, fastlægges borgerforeningens område - specifikt i forbindelse med en eventuel opløsning - til Juelsminde kirkedistrikt. Et kirkedistrikt var betegnelsen for et område med egen kirke, under et andet sogn, her Klakring Sogn.
Juelsminde Sogn blev udskilt fra Klakring Sogn i 1979. Betegnelsen 'Kirkedistrikt' blev nedlagt ved lov den 1. oktober 2010 til fordel for betegnelsen 'Sogn'. I 2012 blev As, Klakring og Juelsminde sogne sammenlagt til As-Klakring-Juelsminde Sogne.
Det er klart, fra optegnelser vi har fundet helt tilbage fra 1960'erne, at borgerforeningens reelle dækningsområde i hverdagen, omfatter såvel Strandhuse, Dykær, og i realiteten helt op til øst for Klakring, med Kejsdalen, Rosenvænget, etc., selvom selve kirkedistriktet/sognet slutter ved stien igennem tunnelen ved rådhuset.
Vi ønsker enhver, som føler sig forbundet til Juelsminde, velkommen som medlem i borgerforeningen, uanset deres adresse!
Bestyrelsen arbejder på at modernisere foreningens love/vedtægter, hvor ovenstående er en del af overvejelserne. Desuden bør det fremgå specifikt hvem der er tegnings berettigede. Det nævnes overhovedet ikke i de nuværende vedtægter. Det betyder, at ved henvendelser til bank og myndigheder, er det hele bestyrelsen der skal mobiliseres, og det kan gøres lettere og mere overskueligt i disse digitale tider. Bestyrelsen regner med at kunne forelægge et nyt forslag til generalforsamlingen i 2026.
Love / vedtægter for
Juelsminde Borgerforening
§ 1.
Navn Foreningens navn er ”Juelsminde Borgerforening”.
§ 2.
Formål Varetagelse af byens og borgernes interesser:
At virke for godt og frugtbart sammenhold mellem byens borgere, bl.a. ved afholdelse af selskabelige sammenkomster,
At yde støtte til almennyttige formål.
§ 3.
Medlemmer Enhver, der er fyldt 18 år, kan optages som medlem.
§ 4.
Kontingent Kontingentet fastsættes hvert år af generalforsamlingen.
§ 5.
Regnskabsåret Regnskabsåret løber fra 1. januar til 31. december.
§ 6.
Generalforsamling Inden udgangen af marts måned skal ordinær generalforsamling være afholdt.
Indkaldelse hertil sker med mindst 21 dages varsel.
Foreningens reviderede regnskab skal foreligge til godkendelse.
Enhver generalforsamling er beslutningsdygtig uanset de mødtes antal.
Stemmeberettiget er enhver, der har betalt medlemskontingent.
§ 7.
Ekstraordinær Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes så ofte bestyrelsen finder det ønskeligt,
Generalforsamling eller når mindst 10 medlemmer ved skriftlig henvendelse til formanden
anmoder derom, samt ligeledes skriftligt opgiver, hvad der ønskes behandlet.
§ 8.
Bestyrelse Generalforsamlingen vælger en bestyrelse på 7 medlemmer, som af sin midte
Vælger formand, næstformand, kasserer og sekretær.
Henholdsvis 3 og 4 bestyrelsesmedlemmer afgår hvert år.
Intet medlem kan nægte valg til bestyrelse i en periode.
§ 9.
Udvalg Bestyrelsen vælger de udvalg, der anses for at være nødvendige for varetagelse
af de specielle interesser. Intet medlem kan nægte valg til udvalg i en periode
§ 10.
Revisorer Generalforsamlingen vælger 2 revisorer, som afgår med en hvert år.
§ 11.
Suppleanter Suppleanter til såvel bestyrelse som revisor vælges af generalforsamlingen.
§ 12.
Forslag Forslag, som ønskes behandlet på ordinære generalforsamling, skal indgives
skriftligt til formanden senest 14 dage før generalforsamlingen.
§ 13.
Ændring af love Ændring af love kan kun ske på 2 på hinanden følgende generalforsamling med
Mindst 14 dages mellemrum, og da ved sidste generalforsamling med mindst
60 pct. af de afgivne stemmer.
§ 14.
Ekskursion Eksklusion af foreningens medlemmer kan ske skriftligt, hvis et medlem
Ikke inden 3 mdr. efter årets udløb har indbetalt kontingent.
§ 15.
Adgang Adgang til foreningens sammenkomster har medlemmer og disses
børn indtil fyldte 18 år.
§ 16.
Opløsning Opløsning kan kun ske ved 2 på hinanden følgende generalforsamlinger
med mindst 14 dages mellemrum og mindst ¾ af foreningens samtlige
medlemmer stemmer herfor.
§ 17.
Midler Foreningens midler forvaltes af bestyrelsen, og skulle foreningen
nogensinde opløses, skal foreningens midler tilfalde et legat med
almennyttige formål, til gavn for Juelsminde kirkedistrikts borgere.
Denne bestemmelse kan aldrig ændres.
Statutter for
Årets Juelsminde Borger
Prisen ”Årets Juelsminde Borger” uddeles til den borger,
der bosiddende eller har sit virke inden for
Juelsminde Borgerforenings område har bemærket sig
ved en positiv indsats for områdets borgere.
Det kan være erhvervsmæssig, turistmæssig, social eller
foreningsmæssig indsats.
Forslag til kandidater samt begrundelse herfor skal indsendes til
bestyrelsen for Juelsminde Borgerforening,
efter annoncering.
Uddelingen vil finde sted ved en lejlighed
bestyrelsen fastsætter.
Årets Borger kåres kun, hvis een (eller flere) af
ovenstående statutter er opfyldt.